Børns kulturelle udtryksformer og værdier
Af Juncker, Beth
Hvert enkelt dagtilbud skal udvikle en læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling for den enkelte. Ligeledes siger loven, at den pædagogiske læreplan skal arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. En almindelig fortolkning af ”læreplaner” og ”læring” er, at det handler om at give børn de kompetencer som samfundet mener, er vigtigt. Det er ikke de almene kulturelle udtryksformer og værdier, der skal laves læreplaner for men derimod er det børns kulturelle udtryksformer og værdier. Spørger man en pædagog om hvad ”børnekultur” er, kommer svaret kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De to første kategorier dækker over det der henvender sig til børn – klassiske og moderne medier og musiske aktivitetstilbud. Kultur for børn, kultur med børn relater til det gamle kulturbegreb, der betragtes som en enhedskultur, sammenhængen mellem børn og kultur ses som en indlærings- og socialiseringsproces. Den sidste kategori dækker over kultur som er lavet af børn f. eks tegninger og billeder, sange og musik, teater- og danseforestillinger. Kultur af børn er ikke socialt forankret eller produktbestemt. Den dækker over de kulturelle processer, der skaber mening for dem der deltager mens de finder sted. F. eks børns måder at gå og hoppe. For at udvikle børns Kulturelle udtryksformer, er det vigtigt at børn har mulighed for at møde voksne der er flittige kulturbruger og de får støtte fra institutionernes egen kulturpolitik som f. eks at de har mulighed for at benytte et bredt udvalg af klassisk og moderne litteratur. Et brud i dagligdagens rytmer, kan ligeledes være med til at udvikle børns kulturelle udtryksformer, dette kan f. eks ske i form af teaterforestillinger eller koncerter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar