AT SKABE ANTROPOLOGISK VIDEN OM BØRN

Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning. Antropologisk viden indsamler man ved at være til stede i felten, og indsamle viden over længer tid. Man indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker man udforsker. Et vigtigt element i feltarbejdet er at undre sig over de forhold, som man konfronteres med, for derpå at undersøge baggrunden for dem. Felt arbejde er ikke udtryk for en bestemt tilgang, da enhver undersøgelse må tilpasses det specifikke område og problemstilling.

Når man arbejder i felten sker det ved en kombination mellem at deltage i andre menneskers hverdagsliv, observation og refleksion over det iagttagede. Hvis man ikke har en distance er man ikke i stand til at tolke og analyserer de indsamlede data. Den etnografiske tilgang er dobbelt, da den både indebærer en indlevelse og en distance. Deltagerobservation er en vekselvirkning mellem disse to strategier. Deltagerobservation er ikke bare at gå ind i undersøgelses feltet, men det er også vigtigt at lægge afstand til det kendte og hjemlige. Antropologisk børneforskning er rettet mod de sammenhænge, som børn indgår i. Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen, der udforskes. Man inddrager nogle forehold som er relevante og udelader nogen som ikke er vigtige i sammenhængen. Det man karakteriser som værende relevant, beror på den teoretiske indgangsvinkel. Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskningen ligger i udforskningen af forbindelserne mellem barnet og dets kontekst, mellem det individuelle og det generelle, som de udfolder sig i hverdagens interaktioner, betydningsdannelser og sociale alliancer.